Ny halinspektør

Halinspektør til Dalumhallerne søges

 

Da vores nuværende halinspektør har valgt nye udfordringer, er stillingen som halinspektør i Dalumhallerne ledig med forventet besættelse efter aftale. Dalumhallerne består af 2 haller med tilhørende selskabslokaler, omklædningsrum, styrkerum og udendørsarealer. Hallen er en vigtig institution i lokalområdet og huser p.t. gymnastik, håndbold, badminton, fodbold og volleyball. Udendørsarealer tilbyder beachvolley og strandhåndbold. I tilknytning til hallerne er der Dalum skytteforening, Fruens Bøge Tennis og Dalum lystfiskerforening.

Kort om jobbet og profil
Vi søger en engageret og aktiv halinspektør, der forstår foreningslivet. Vi søger en profil, der er god til at kommunikere med brugerne af hallen. En profil der ud over et praktisk gen er med til at udvikle brugen af Dalumhallerne. Stillingen indebærer det daglige ansvar for driften af hallerne, økonomi, personale og IT (booking kører via conventus). Der er tilknyttet en halassistent på 30 timer, der primært står for rengøring.

Kvalifikationer

  • Du er synlig, positiv og loyal
  • Du kan omgås mennesker i alle aldre
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Du er stabil og kan håndtere mange bolde i luften på samme tid
  • Du har en relevant baggrund, gerne håndværksmæssig
  • IT bruger

Arbejdsopgaverne er blandt andet

  • Praktisk og administrativ drift af Dalumhallerne
  • Vedligeholdelse af udendørs anlæg
  • Rengøring Personaleansvar
  • Udvikling af brugen i Dalumhallerne

Vi vægter personlige egenskaber så som:
humør, dynamik, initiativrig, evne til at opbygge gode relationer

 

Vi tilbyder
En udfordrende og spændende stilling, hvor du får mulighed for at spille ind med dine ideer og visioner for at videreudvikle en velfungerende idrætshal som samlingssted for såvel børn, unge og ældre. Du refererer til hallens bestyrelse.

Aflønning vil ske i henhold til aftale

Skriftlig ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og vedlagt relevante bilag sendes inden 08.12.22 til : Lars Erik Nielsen på mail lars.erik.nielsen@nordomatic.com. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lars Nielsen på tlf. 5167 5900.
Samtalerne holdes løbende fra den 01.12.22.

Lars Erik Nielsen
Formand Dalumhallen